Statsforvaltningen Arvostelua 

Værste oplevelse i mit og børnenes liv. På trods at gentagne og indlysende krænkelser fik bopælsforælderen lov til uhindret at gennemføre sine manipulationer, ondskabsfuldheder og sabotagehandlinger. Jeg og mine forældre samt resten af familien på min (fars) side blev ganske enkelt kørt ud på et sidespor og ud af børnenes liv i alfabetisk orden. Endda på trods af sagens indlysende lystløgneriske beskaffenhed. Føj for den lede, at de såkaldte børnesagkyndige og jurister vil være den sagsbehandling bekendt.

Statsforvaltningen er desværre slet ikke fagligt klædt på til at behandle samværssager i deciderede voldsskilsmisser - i systemet adresseret som værende højkonfliktssager - hvilket bevirker, at voldsramte mødre/fædre gang på gang tvinges til at udlevere sine børn til en voldelig forælder med ringe forældreevne, som dermed på systematisk vis i ro og mag kan fortsætte med at udsætte barnet for vold.

Anmodning om opdelte møder imødekommes stort set heller ej trods det, at Danmark selv i 2014 ratificerede Istanbul-konventionen, som bl.a. foreskriver, at et offer ikke må tvinges ind i samme lokale som sin krænker.

Det er virkelig trist for hver og én af de voldsudsatte børn, som har krav på beskyttelse, men som i stedet med systemets hjælp, sendes direkte i armene på en voldsudøver.

Det er kun kvinder der er beskæftiget i Statsforvaltningen og ligegyldig hvad der bliver sagt bliver alt dømt til de stakkels børns mors fordel.
De vil ikke engang høre når de får fortalt at kvinden er på amfetamin og lignende stoffer.
Samt at hun er voldelig og har mærkelige tendenser med de fyre hun er sammen med.
Stakkels de børn der skal trækkes igennem deres rådne system

Først fik statsforvaltningen besked på at undersøge begge forældre af psykiatrien. Det skete ikke.
Så udleverede statsforvaltningen moderens beskyttede adresse til faderen, så han kunne hente og bringe på moderens bopæl - selv om den beskyttede adresse var pga. ham.
Så lavede statsforvaltningen en samværsresolution med korte samvær hveranden dag, tre gange om ugen, så moderen ikke længere kunne besøge sine forældre og søskende i den anden ende af landet.
Så flyttede moderen til den anden ende af landet - tæt på sin familie - men statsforvaltningen valgte at fastholde den stedlige kompetence, fordi de var inde i sagen, så moderen måtte rejse flere hundrede km med lille barn til hvert møde.
Så mente statsforvaltningen, at faderen ikke var rigtig i hovedet, og satte hans samvær ned til en gang om ugen.
Så kom der en ny sagsbehandler. Hun kendte ikke sagen - alligevel fastholdt statsforvaltningen den stedlige kompetence, selv om barnet boede i den anden ende af landet, og den nye sagsbehandler skulle sætte sig ind i sagen.
Den nye sagsbehandler mente, at moderen ikke var rigtig i hovedet, og ændrede samværet til overnatningssamvær.
Så fastsatte den nye sagsbehandler samværet til hverdage midt i moderens arbejdstid og pålagde hende at køre til den anden ende af landet for at hente og bringe barnet, mens moderen var på arbejde.
Hveranden uge kunne barnet dog "nøjes" med korte samvær á tre timer, men barnet skulle rejse i fire timer for at samværene kunne gennemføres.
Så gik kommunen ind og anbefalede samværsstop, fordi barnet mistrivedes mere og mere, og fortalte meget bekymrende ting i børnehaven.
Statsforvaltningen fastholdt et 9-5-samvær.
Kommunen truede med at tvangsfjerne barnet, hvis ikke samværet blev stoppet.
Statsforvaltningen fastholdt stadig 9-5-samvær.
Kommunen fjernede barnet og anbragte det uden for hjemmet, fordi moderen ikke beskyttede det.
Faderen klagede til ankestyrelsen, som fastsatte, at hans samvær skulle være overvåget.
Fra 9-5-ordning i statsforvaltningen til overvåget samvær et par timer hver måned i kommunen.
Så fik moderen barnet hjemgivet, og faderen gik i fogedretten. Fogedretsdommeren, som var en mand, vurderede, at det samvær, statsforvaltningen havde fastsat, var til alvorlig fare for barnet.
Faderen klagede. Landsretten stadfæstede dommen om at det samvær, statsforvaltningen havde fastholdt, var til alvorlig fare for barnet.
Sådan bliver denne type sager ved og ved. Der er et fast forløb, hvor stadig flere børn anbringes uden for hjemmet, fordi statsforvaltningen ikke undersøger sagerne til bunds, og kommunerne først kommer ind i sagerne, når børnene mistrives.
Statsforvaltningen fastsætter samvær, men har ingen pligt til at følge op eller beskytte børnene.
Kommunen har pligt til at beskytte børnene, men har ingen indflydelse på samvær, medmindre de anbringer børnene uden for hjemmet.
Statsforvaltningens børnesagkyndige duer sjældent - og de få, som er dygtige, bliver ignoreret af de sagsbehandlere, der ikke duer.
Statsforvaltningen er en tosseanstalt, der trænger til at blive kulegravet. Og det handler ikke om køn - men om børn, der ikke bliver beskyttet. De fleste normale forældre finder selv en løsning, så de fleste af de sager, som afgøres i statsforvaltningen, handler om gensidige beskyldninger - og næsten altid mindst én tosset forælder, som ikke burde se sit barn uden støtte. Kun 4% af alle skilsmissebørn i Danmark (8000 børn) har forældre, som ikke kan samarbejde - og heller ikke forliges i statsforvaltningen. De øvrige 96% børn har forældre, som samarbejder og forliges uden at myndighederne skal træffe en afgørelse. Hvorfor kulegraver statsforvaltningen ikke disse sager, og afdækker årsagen til "konflikterne" ? (som regel velbegrundet bekymring for børnene...)

Socialrådgivere i Kbh kommune gør alt for underminerer/ undergrave borgere, i stedet for deres job. Hvorfor betaler vi skattepenge til et system med den modsatte effekt.
Hvorfor ansætte et hav at folk som tænder på magt og spænde ben for andre. Det udgør jo ikke ligefrem fremgang.

Sløjf staten, den er så meget en løgn, at ikke engang penge til de svage i samfundet kan opveje situationen.

Ja, selvfølgelig vil jeg fortælle statsforvaltningen om min anmeldelse!! Der er jo ingen tvivl om hvad de vil gøre med den - Tilbage til kommunismen.

Og det her er også mit navn!!

Stats-forvaltningen i Højbjerg, Århus (skam jer!) har været igang m. mine barselspapier siden ... starten af Februar.. Nu siger de via telefonen, at de nu sender rykker nr.2 til dem der ordne barselspapier. De har givet mig søforklaringer som : sygemelding blandt medarbejdere, ferie blandt medarbejdere, nyt IT system og general forsinkelse.Nu sidder jeg her med et stort minus på min konto.. tak skal i have!

Ja de burde ikke have nogen stjerne men en stor rød klat lige i grøderen. For 14 år siden var der problemer vedr. Samkvem med min søn. Først da kællingerne på Socialforvaltningen og Statsforvaltningen kom ind i sagen. Da tog problemerne alvorligt fat. De skulle nok fortælle og løbende hjælpe Ex. Hvordan hun skulle udnytte reglerne. Resultatet: har ikke set min søn de sidste 14 år.
Så er det godt, at vi P.T. Har en "mandlig" Ligestillingsminister i spidsen for kvindelige Ligestillingsordførere. Så skulle man da ikke tro, at der stadigt var problemer? Men man kan stadig konstatere, at der bliver flere og flere værre og værre problemer. Men alle "Embedsmændene" er jo også - kvinder - Djøffer!
80% af offentlige ansatte er kvinder. Har de virkeligt så travlt med at Multitaske på Facebook, Twitter og andre offentlige Medier, at de ikke har tid til, at tage deres arbejde seriøst? Ingen skal komme og forlange, at EmbedsM/K skal passe deres arbejde! Ingen Folkevalgte tør, man skal jo genvælges!
Hver gang der kommer problematiske sager frem i Medierne. Sociale, Sundhed, m.m.m. Ja så står der en ansvarlig kvinde i spidsen! Får det konsekvenser? NEJ!
Er det helt uden grund, at vi hører, at Nydanskere har oprettet deres eget SMS Netværk, hvis man har brug for Akut hjælp. Der kan vi alm. Etniske danskere virkeligt lære noget. Frem for gentagen at finde os i Overgreb fra Myndighederne!

Ufatteligt med de uendelige fejlvurderinger af fædre!

først bliver jeg truet af min eks'es far og venner, presset til og hjælpe med og pakke min søns ting sammen. Min søn bliver bortført, hjulpet af gribskov kommune, retten til at vide hvor min søn opholder sig, bliver ignoreret.og får oplyst falsk adresse. Han har bopæls adresse hos mig, og dagplejeplads, men får dagpleje plads uden om systemet igen i sammarbejde med gribskov kommune, og min eks'es mor der selv er dagpleje mor. Min eks overtræder så mange paragraffer og love, men bliver som alt andet ignoreret. Gennem et år opnår jeg kun lidt samvær med mit eget barn, derudover får jeg MINDRE samvær da vi endelig kommer i statsforvaltningen, end hvad vi selv havde aftalt. Min eks tropper truende op på min bopæl råbende og skrigende sammen med en veninde, overfor min søn, så han begynder og græde voldsomt. Veninden stjæler hans ting fra min bopæl. For nyligt er jeg blevet anmeldt for vold, for at skubbe, da jeg prøver og skubbe min eks væk efter endnu et skænderi med hende og hendes mor. Men hele vejen igennem, er det MIG der er den dårlige forælder. Trods jeg kun ønsker ham hjem igen. Hun indrømmer overfor mig at den eneste grund til hun vil have hans bopæl er rent økonomisk. Også derfor hun kæmper imod at jeg får mere samvær med ham. Statsforvaltningen støtter kun op om moderen men mange dårlige forklaringer, og optrapper større konflikter imellem forældre. Barnets tav, er og miste den ene forælder, har forældrene det ikke godt, får barnet det heller ikke godt. Ligestilling, findes ikke i statsforvaltningen, og diskriminination er et af de største problemer hos statsforvaltningen.

de går kun efter loven. De skider på barnet og deres tarv og ve og vel. De skal ligne et sikkerhedsnet men nej slet ikke. At tvinge børn der ikke vil er ikke i orden. Selv om man beviser gang på gang at det er helt ude i hampen lyder svaret bare "de syntes der skal prøves igen. Et nyangseret billede af en forældre" men barnet har kendt sin forældre hele sit liv. Det har nok ret gode billeder i hovedet selv. Men bliver det respekteret?? NEJ. De burde sku selv stå i det. Respekt for barnets egen meninger findes ikke. På trods af udtagelser, børne samtaler og en genoptagelse af sagen bruger man gamle udtagelser. Hvad er meningen. 1år i en sag og en kæmp Drejning men det mener i åbenbart ikke. Når I selv vælger at genoptage en sag bør i så sandelig også tage nye udtagelser ind. I er uansvarlige og har ingen forståelse for barnets side. Som om det kun er "snyde"sager med falske anklager der findes.

De er ligeglade med fædrene, deres sager bliver lagt nederst, bliver ikke svaret hvis man skriver til dem.

Mistede min forældremyndigheden over min søn, da SF valgte at tro på de løgne min kone og hendes advokat havde bygget.

Man valgte at man ikke ville indkalde til møde, men at det var vigtigt med en hurtig afgørelse, da man mente jeg ikke var egnet som far, på trods af at jeg havde fået lavet en undersøgelse af kommunen, der klart gav udtryk for at jeg var en egnet far.

At de valgte at tillægge min kone fuldforældremyndighed, kom til at følge sagen helt til Landsretten, hvor jeg desværre også tabte forældremyndigheden, på trods af at man nu havde gennemskuet de fleste af min kones løgne.

Havde aldrig troet at et SF ville handle i så stor strid med FN børnekonvention og ikke holde sig til sin rolle som mægler, og ikke dommer.

Der skal virkelig ryddes ud i SF!

Jeg er barn(17) i det her system.
Mine forældre er skilt og har virkelig svært ved at komme til enighed om alt!
Generelt, har alt jeg har oplevet i systemet, siden jeg var 11, været helt grotesk. Har ALDRIG snakket med nogen derinde fra, men alligevel kan de sidde og dømme mine brødres(9 og 13) og mit liv?
Jeg tog derind med min bror på 9, for nu ville vi fandme høres, da vi ikke synes det var okay de havde dømt en sag, på vores forældres påstande, de har jo vidt forskellige billeder af hvad der er bedst for os.
Ingen tænkte på hvad VI faktisk ville, så vi tog derind og det eneste vi fik af vide var at de ikke måtte tale med os, fordi at sagen kørte??
De er helt hen i vejret, selv en børnehave klasse vil kunne gøre det bedre, de går da i det mindste op i retfærdighed ;-)

Som far er følelsen af man har tabt på forhånd og at man afgøre ting ud fra normer fra 60-70erne

Aldrig har jeg oplevet en mere elendig behandling, bliver nedgjort så snart man kommer ind til en samtale. Lang ventetid på sagsbehandlingen. Op til 12 ugers svar når man sender en mail. Telefontiden er næsten lige så slem. Først venter man i en evighed. Derefter kan de ikke svare. Fordi de kun er telefondamer. Og ikke sagsbehandler. Så skal man sende en mail. Og så kan man vente igen. Kan hurtigt tage 5-6 mdr før der sker noget fra deres side af. Og når man gerne vil se sine børn. Er dette helt hen i vejret.

Statsforvaltningen i København er uhyggelig inkompetent. Deres medarbejder er uvidende og overholder ikke gældende love på børneområdet. Jeg ville være overrasket hvis der blot var en af deres jurister der kender til Forældreansvarsloven.

Statsforvaltningen er gammeldags og trænger til en seriøs opdatering. Også trænger der til at blive skiftet ud i personalet, som ikke varetager barntes tarv altid. Det er under ALT kritik det man får i den forvaltning.

.. jeg har siddet i sååå lang tid og læst og læst, indslag på indslag, men kan ikke finde på nye udtryk om de der skal tage afgørelser på en fair og uselvisk måde, jeg giver op men i mit hoved summer nu at de ansigtsløse grå eminencer er uimodtagelige for enhver form for fornuftig balance, er jo det nemmeste, hvilket den ene (tvungen) stjerne klart viser, tænker på at de må tilhøre en anden verden hvor måske kors, spidse træpinde og hvidløg hjælper, never know …

Her bør du kun henvende dig hvis du vil gøre ondt værre. Bliver du inviteret bør du gå på toilettet hjemme fra da der ikke altid forefindes toiletter til begge køn

Det er på tide at der bliver rytte op i den butik . For vi lever i moden Danmark år 2014