Diabetesforeningen Arvostelua 

Uden klager fra købere, eller butikker nogen steder, om storsælgere, der udøver en professionel salg af skrabespillet, samt kåring som storsælger, er foreningen begyndt at frasortere storsælgere, med stor indtjening til foreningen begyndt at lægge ny taktik, for at få flere til at sælge, at sælge skrabelodder til en højere pris, pga. manglende indtjening, ved at blokere for storsælgere, der ellers ville indbetale flere penge, til Diabetesforeningen..
Det er jo trods alt storsælgere, Diabetesforeningen tjener flest penge på..

Underlig måde at drive en (seriøs?) forening på, ved at forskelsbehandle skrabelodder sælgerne.

Gad vide, hvor mange storsælgere, Diabetesforeningen har i deres database, efter som Diabetesforeningen rekrutterer flere sælgere, ved at sælge skrabespil op til 3 gange om året..

Man kan hverken stole fuldt ud på diabeteslægen eller Diabetesforeningen, dertil har de placeret sig i alt for mange kompromitterende dobbeltroller.

Medicinalindustriens giganter sponserer Diabetesforeningen med milliarder. Logikken, kynismen (staves erfaring) og hvad man kan høre fra læger er at der selvfølgeligt opereres med modydelse eller medvilje.

Ledende diabeteslæger, har efter dagspressens oplysninger, dobbeltroller og aktier i de ”udvalg” der rådgiver medicinalstyrelsen, ellers er de tilknyttet samme igennem andre ordninger.

Den enkelte diabeteslæge kan tjene point til kongresser og kurser, ved at få patienterne til at skifte fra de gamle humane insuliner, til de dyrere og mere lukretive analoge ditto. Dette gælder også for at kunne udbetale honorar for pseudoforskning. Skriver læge og tidligere ph.d. studerende på Cochraneinstituttet.

At forsøge at få syn for sagn eller lidt afklarende fakta på bordet, er ensbetydende med det store skoleridt i B.S., fra industri, patientforening, ambulatorium samt læger.

Som bare den næste i rækken, har undertegnede også oplevet flere yderst mærkværdige optrædener fra Diabetesforeningens (D.F.) side. Først undres man, derefter bliver man stadigt mere skeptisk, så snakker man med andre. Så spørger man i foreningen og når så det hele er prøvet, tja så skriver man her.

Jeg havde gentagne gange og over en + femten årig periode oplevet at, diabetes ambulatoriernes specielt ældre overlæger, har tilbageholdt relevant info, været direkte misvisende, illoyale og endog direkte har løget lodret for mig.
Når medierne så samtidigt, med stribevis velrenommerede læger og journalister i spidsen, skriver om at lægerne generelt, taber eller smider deres patienter på gulvet, formodentligt bare for magelighedens skyld (udtalelse fra pentioneret amb. læge). Så mente jeg og flere, at denne problemstilling helt oplagt, ville interessere D.F.

Vi troede at dette ville være ”fundet føde” for diabetes bladet. For hvis ikke dette, patient tillid, havde højeste interesse for medlemmerne, hvad skulle så ellers?
Men hold op hvor vi tog fejl, redaktøren for Diabetes nyt, ville ikke røre emnet med en ildtang. Hun tvivlede ikke et sekund og påstod bekvemt, at det var ”meget bedre” (for hvem), hvis jeg selv startede en facebook gruppe og rejste debatten! – Hun lod mig klart forstå, at D.F. ikke ville røre emnet med en ildtang.
Jeg kunne selvfølgeligt ikke få et svar på, hvorfor? Hendes rutine i blank afvisning og udenomssnak var en politiker værdig.
Så når det så ikke er medlemmerne, som D.F. tager hensyn til og er der for, hvem pokker er det så? Et godt bud kunne være andre interessenter eller medicinale sponsorer.
Denne sammenkædning af interesser bekymrer rigtigt mange, Politikere, læger, regioner, mindre patientforeninger (der ikke ønsker flere mastodonter som Kræftens bekæmpelse, der selv sætter dagsorden), samt ikke mindst bekymrede patienter, der er bange for at dette imperiebyggeri bliver på bekostning af den enkelte. Den menige patient der oplever at patientforeningen skifter side, væk fra deres over til pengenes (medicinalindustriens).

Det er i hvert tilfælde påfaldende, at man ikke engang gider, at lade som om, man har en interesse for medlemmernes centrale problemer. Jeg prøvede at påtale, at øverste myndighed, burde være medlemmerne, dette udløste en hånlatter (ja tak for den).

Som notorisk nysgerrig patient og gammel merkantil underviser og kyniker, ville jeg følge sagen til dørs og endte hos D.F. Direktøren.
I starten virkede han oprigtigt interesseret, men da jeg ikke umiddelbart lod mig snakke på plads, så kørte han ”tidsudtrækning-for-dummies 101” på mig. Først skulle jeg lave den helt store beskrivelse, (denne plejer at stopper 80% af alle henvendelser). Derefter mente han at sagen burde behandles på det relevante niveau (politisk og lobbie), der blev ikke foretaget eller foreslået nogen tiltag overhovedet (det var ”syltekrukken”). Tredje skridt på denne nekropol rundvisning, sprang han over og skred, i ren ugidelighed, direkte til ”vi-giver-et-politisk-korrekt-papegøjesvar” (dvs et ”rent” svar, ikke møntet på mig, men til andre senere læsere og dermed et ”alibi skrift”). Sidste skridt var så total ”Stonewall” eller ”død-murer”.
For en god ordens skyld, når man som jeg, har arbejdet med disse metoder igennem +30 år, så KAN man genkende dem.

Generelt
Hvorfor? er det larmende spørgsmål, der rejser sig hele tiden. Er det andet og mere end blot dovenskab og bekvemmelighedssyndrom? Hvilken betydning kan områdets velkendte dobbelt interesser have? Eksempelvis de yderst uheldige makkerskaber man indgår med medicinalindustrien. Noget som direkte bringer D.F. i en oplagt interessekonflikt, for selvfølgeligt har en pris, når industrien smider milliarder i foreningens aktiviteter.
En diabeteslæge udtalte, at firmaet har en forventning til, at det er deres mest overskudsgivende produkter (analog insulin), der bliver tilgodeset frem for de ældre humane, hvilket man så også gør.

Perspektiverende skriverier
Det kan på det kraftigste anbefales at man selv prøver at søge på disse områder, for selv at få syn for sagn.
Læger uden sponsor, skrev eksempelvis under overskriften, ”Medicinalpenge truer patientforenings troværdighed” at ” Patientforeningen rådgives af læger der har økonomiske bånd til medicinalindustrien jvf Sundhedsstyrelsens liste. Diabetesforeningen anbefalede for nylig at deres medlemmer blev ved med at tage den nye insulinanalog Tre--ba og den nye G-P-1-agonist Vict-za som begge er under hård beskydning grundet alvorlige bivirkninger og som begge produceres af N.N.”. Tankevækkende.

For egen regning vil jeg kun anføre, at denne prostitution og nedslagtning af egen integritet, skal være belønnet særdeles godt, for at være risikoen værd. Fuldstændigt som den personlige gevinst til de ledende bankmænd, der har haft med hvidvaskning af penge at gøre.

Man kan ligeledes læse, i dagspressen omkring et milliard sponsorat til D.F. af fonden for et stort medicinalfirma.

”Er din læge sponsoreret?” er en anden overskrift fra pressen
Dette spørgsmål stiller sund+hed i et Interview med A. L., læge og tidligere ph.d. studerende på Cochraneinstituttet.
- Han spørger retorisk om man tror, at medicinalindustrien har indflydelse, når læger udskriver recepter på medicin i Dk?
»Det er veldokumenteret fra talrige også internationale undersøgelser, at lægemiddelindustrien påvirker ordinationen af lægemidler. De få danske undersøgelser, der er lavet, tegner samme billede, og han tror ikke, at danske læger adskiller sig fra deres udenlandske kollegaer på det punkt.«
(Dette har man senest kunne se på DR2, 28-08-2018, omkring ordination af opiater i smerte regi)

- Samme Læge beskriver ligeledes de forskellige metoder som medicinalindustrien anvender i markedsføringen eller købet af en læge. Eksempelvis, pseudoforskning, dvs. at medicinalfirmaer inviterer lægen til at deltage i (og rekruttere patienter til) en videnskabelig undersøgelse og at få et honorar for det. Ofte er det virkelige formål med sådan en undersøgelse ikke videnskabeligt. Formålet kan i stedet være at få adgang til lægen og have mulighed for at udbetale honorarer til lægen og på den måde at bygge et bånd af loyalitet.
(Denne metode kaldes også ”insulin skifte” metoden. Hvor mange siger at tilbagebetalingen for sponsor midler ligger)
(Metoderne er uendeligt mange og der er absolut intet nyt under solen, målet helliger midlet. Hvis man sidder tilbage med det antikverede syn, at bankfolk og læger er edsvorne hædersfolk, der er ordholdne, ærlige og loyale overfor kunder / patienter, alene fordi de har taget eden, tja så risikerer man en ond opvågning, det har den nyere historie have lært os)

Til perspektivering kan man som, almindelig diabetes patient på de ”gamle ”humane insuliner, opleve sig stærkt ”ombejlet”. Når man med skiftende grad af pres og appel, bliver man ”tvunget” over på de nye analoge insuliner. Selv for undertegnede, der har argumenteret med demagoger igennem +30 år, har arbejdet terapeutisk med misbrugere, psykisk udfordrede og som plejer at være urokkelig overfor manipulation, tiggeri, gloria-effekt, dominans og dårlig ånde, er det en skræmmende oplevelse at opleve skråsikre medicinere, faste i troen eller griskheden, mase på uden at gide reelt at argumentere reelt for deres synspunkter, bare gentagende samme indlærte mantra, uden overbevisning.
Dette imens de lodret neglicerer eksistensen af WHO´s erklæring om at der INGEN virkningsmæssig forskel er på virkning af de gamle kontra de nye insuliner - skræmmende.

Foranstående og en del andet, søgbart og veldokumenteret materiale, fandt Diabetesforeningen ingen interesse i, hverken direktør eller redaktør. Jeg tror det menige medlem selv skulle søge info på området, bare for deres helbreds skyld.

O tempora o mores

Det er en meget prisværdig indsats Diabetes foreningen gør, derfor bliver jeg ekstra skuffet når jeg bagefter opdager at de skolebørn som netop har solgt mig skrabelodder, får 36% i provision af hvert lod til 25 kr.
Dvs. at 9 kr. af hvert skrabelod går til "sælgeren".

Oven i købet opfordrer i børn i at indsamle, for at tjene ekstra.
På diabetes hjemmeside under /goer-en-forskel/spil-med-i-lotteriet/saelg-skrabelodder.aspx

Er det så svært at få frivillige, eller bruge de indsamlede midler på diabetes ?

Desværre må jeg derfor sige at jeg fremover ikke kan støtte jer ved køb af lodder.

Jeg synes ganske enkelt det er en meget usympatisk måde at foretage en indsamling på. Også selvom det formålet er prisværdigt.
Målet helliger blot ikke midlet.