Virkelig pænt skur/udhus i god kvalitet og helt problemfri leverance
Jeg havde brug for et større skur/udhus og valget faldt på et rigtig flot Flexanex havehus 26,5 type D, som bliver produceret som elementer på deres fabrik i Jylland.
Det er en virkelig fleksibel måde man selv, med deres designer, kan sammensætte elementer med døre og vinduer, så man får præcis det man har brug for.
Dialogen med Flexanex har været virkelig positiv og der blev udvist stor fleksibilitet så jeg kunne opgradere gulvbelægningen til et yderst slidstærkt vinylgulv, der tåler lidt af hvert (cykler, græsslåmaskine og andre haveredskaber m.m.)
Det er egentlig et samlesæt Flexanex leverer, men jeg valgte at få Flexanex's samarbejdspartner, som kom fra Ålborg, til at samle det og det var tydeligt at det havde de prøvet før. Det tog ganske få dage før det stod færdigt og de passede det ind med en anden opgave de havde i Københavnsområdet.
Jeg kan kun give min allerbedste anbefaling til Flexanex og levering og opsætning på Sjælland gik helt problemfrit.

Vastaus yritykseltä Flexanex







