Nej tak, Louis Nielsen Helsingør
Der begynder at tegne sig et billede, et billede af at Louis Nielsen Helsingør slet ikke har behov for eller lyst til at lytte til kunderne. I al fald ikke i vores lille familie.
Der er sikker andre kunder hos LN på tværs af Danmark, og også i Helsingør, som er fint tilfredse. Det håber jeg da. Og de mange positive anmeldelser taler for sig selv. Vi er nok bare uheldige.
Første lille historie.
Jeg ville selv købe ’ikke så dyre’ briller hos LN Helsingør, og blev taget fint imod, fik fint gennemført en synsprøve – og herfra gik det faktisk nedad bakke. Iflg LN Helsingør ville jeg ’på ingen måde blive glad for brillerne til 795,-’. Jeg skulle have andre glas, selvfølgelig markant dyrere glas for at bliver tilfreds. Det var jeg ikke enig i. Jeg er laser opereret, og ser faktisk udmærket – dog har jeg brug for briller om aftenen, og klarer mig fint med billige minus-briller. Jeg endte med at forlade butikken igen, lidt skuffet og lidt vredt. Måske mere end lidt.
Jeg kontaktede LN Brønshøj, og fik en fantastisk behandling der – og en uge senere gik jeg hjem med to par briller til alt i alt 795,- Og de briller er jeg meget, meget tilfredse med.
Anden lille historie.
Min bedre halvdel har et kontaktlinseabonnement hos LN Helsingør, et abonnement som hun sidste 4 år har brugt ca 20000,- kroner på. Halvmange penge, og hver en krone værd fordi linserne er gode.
Til et LN kontaktlinseabonnement hører der ’gratis’ briller til, altså gratis betyder jo nok forudbetalt for ingenting er som bekendt gratis. Disse gratis briller var hun så til synsprøve for i dag, og blev taget fint imod, bliver fint testet osv.
Og så gentager historien sig altså. Det kan på ingen måde lade sig gøre at få de der gratis briller, for de billigste glas vil ikke kunne hjælpe hende på nogen måde. Ifølge LN Helsingør. Hvilket også er noget sludder, for mine bedre halvdel har også billige briller – bare med plus-glas, og dem er hun fint tilfreds med når øjnene skal have en pause fra linserne.
Så nej, LN Helsingør ville ikke hjælpe med de billigere glas – endnu en gang.
Det er ved at være en smule fortvivlende, og historien ender selvfølgelig med denne lidt triste anmeldelse, et opsagt kontaktlinseabonnement og vores jagt på et ny optiker, som faktisk har mod på at sælge de briller med de glas som vi som kunder efterspørger.
God dag derude.
(og ja, LN Helsingør har sikkert/måske en helt anden opfattelse af de her forløb)
————————
Tak for opfølgningen Louis Nielsen, I har alle detaljer, oplevelsen er hvad den er. Og svær at lave om på.
————————
Tak for endnu en opfølgning Louis Nielsen, og dette bliver min sidste opdatering.
Jeg ved godt at et kritisk opslag på Trustpilot er ærgerligt at have hængende. I kunne være nået langt med at erkende at I havde begået de her fejl, og bare sendt en undskyldning.
Ud fra jeres mail til mig, så beklager I ikke noget som helst. Det er os - kunderne - som har misforstået det hele. 100% som jeg - desværre - forventede.
I VILLE IKKE sælge mig de billige glas med ordene 'Jeg vil ikke sælge dig råglas' - og det misforstod jeg altså ikke. Min kone misforstod jer også - siger I, når faktum er at I IKKE VILLE give hende de ekstrabriller som hun har krav på, og endda med ordene 'De bliver så tykke som hinkesten'.
Erkend fejlen, så står sandheden altså lidt skarpere.
5. joulukuuta 2024
Oma-aloitteinen arvostelu