Allehelgensgade Arvostelua 

Mine to nu voksne børn og jeg er kommet i lægehuset igennem 16 år.
- og vi har ikke kunne sætte en finger på jeres kompetencer og omsorg.
Fast og personlig læge - men altid en kompetent læge mere, ved den ens læges fravær.
Kæmpe tak for det.

Vi har hele familien skiftet læge pga oplevet manglende empati fra flere personaler. Vi har uafhængigt af hinanden følt os til besvær. Desuden kritisk at man holder FOR længe på patienter før videre henvisning til specialister. Vores datter har et funktionshandicap, hvor hun ikke er vejledt ift muligheder og rettigheder.

Jeg ringede til akuttelefonen uden for lægens normale åbningstid og blev mødt af en sekretær. Hun oplyste, at jeg kunne få en tid kl. 14:45. Jeg troede, konsultationen skulle foregå på Allehelgensgade 22, men det viste sig at være nummer 7 – dette blev jeg ikke informeret om i telefonen. Jeg går med krykker og måtte derfor bevæge mig fra nr. 22 til nr. 7, hvilket tog omkring 15 minutter. Det resulterede i, at jeg ankom et par minutter for sent. Klinikken lå desuden på øverste etage, hvilket var meget udfordrende for mig at nå op til med krykker.

Da jeg ankom, havde jeg desværre glemt mit sygesikringskort. Jeg blev mødt af en ubehagelig og lidt bebrejdende tone i receptionen, hvilket gjorde mig utilpas.

Hos den praktiserende læge blev jeg bedt om at lægge mig op på briksen og tage mine sko af. Da jeg pga. smerter og begrænset bevægelighed ikke selv kunne nå mine sko, spurgte jeg venligt, om hun kunne hjælpe mig. Lægen svarede: "Ja, du kom for sent, så jeg har ikke meget tid. Læg dig op på briksen," hvorefter jeg selv måtte fumle med skoene. Jeg oplevede ingen form for hjælp eller imødekommenhed.

Undersøgelsen bestod i, at hun kort mærkede på mit knæ og konstaterede, at der var væske i det, men mente ikke, det var alvorligt og sagde blot, at jeg skulle hvile benet. Hun havde minimal øjenkontakt og virkede fraværende.

Senere samme aften fik jeg feber i forbindelse med smerterne i knæet. Efterfølgende kontakt med Køge Sygehus tydede på, at det måske ikke blot var væske. Jeg følte mig på ingen måde tryg eller godt behandlet i mødet med den praktiserende læge, og oplevelsen efterlod mig utryg og frustreret.

Klage over lægeklinik Allehelgensgade 22 Roskilde.
Lægen vil ikke have, at jeg kommer med 2 problematikker til Konsultation. Jeg syntes, at det var ikke ok. Det ene ting var noget jeg havde ventet længe – ondt når jeg trækker vejret, og den anden ting var lige opstået i denne uge der gik. De bad om at vælge KUN et problem. Derfor blev jeg bedt om at gå udenfor og tænker over det/vælge. Jeg gik bare ….
Jeg ringer akut og den første sygeplejerske som jeg kommer i kontakt med i telefonen, er venlig, men vender sig mod mig og siger, at jeg havde forladt konsultation. Så hvorfor skulle jeg ringe akut? Men alligevel vil en anden læge ringe op til mig, siger hun.
Jeg venter, og ringer igen. Det er en anden Sygeplejerske, der tager telefonen. Hun siger lige præcis det samme og pointerer, at det er min skyld, fordi jeg havde forladt konsultationen. Jeg siger, at det ikke kan være rigtigt at al snak drejer sig om det og ikke om mit problem. Ovenikøbet anklager hun mig for at råbe, i telefonen. Jeg siger, at jeg ikke råber, så svarer hun " Det er min oplevelse!!!" (Hysterisk), og jeg svarer bestemt " Det er ikke sandt, selvom det er din oplevelse”, og du er" små fornærmet” (har et vidne med mig, som står ved siden af mig og han er dansker).”Jeg har det alt for dårligt til at have denne diskussion”. Når jeg, i det samme øjeblik nævner, at jeg vil klage, så lægger hun telefon på.
Jeg ringer til akut telefonen igen for at høre, hvordan det står til. Hun svarer ” Du står i kø for akut tid, og lægen skal nok tale med dig, som vi aftalte tidligere”, siger den sygeplejerske, som jeg talte i først omgang. Jeg trækker mig tilbage og venter på at blive ringet op.
Jeg blev aldrig ringet op
I det sidste minut, før kl. 16, beslutter jeg mig for at ringe og så tager en anden telefonen. Denne gang var det en læge og hun forklarer, at hun går om et minut.
Jeg synes det er snyd og bedrag at de lover at ringe og ikke gør det, og at de prøver at få mig til at ligne et respektløst menneske.(når det er dem, der er hysteriske, lægger på, og ikke hjælper, da der ikke bliver ringet tilbage )
for så, de på den måde, lettere kan komme af sted med det. De kom også lettere til at tjene penge uden at præstere noget.Jeg føler mig snydt, og dårlig behandlet.

Til sidst vil Jeg tilføje, at jeg ikke vil have mere "hjælpe" fra det offentlige system´, hvis det betyder, at man skal have kontakt med denne slags folk.
Hvis de slet ikke kan præstere en service og gener folk, vil jeg meget gerne vælge det private sundhedssystemet. Jeg ønsker at have pengene tilbage for en service jeg aldrig fik. Jeg vil ikke have mere sygesikringsbevis med mig og betale til offentlige læger og sygeplejersker, som disse her. Aldrig mere! Jeg gider ikke mere jeres inkompetence! Skatten kan sagtens beholde pengene, og anvende dem i den private sektor. Stakkels de patienter der vil komme hos jer, spare dem tid for problemer og sende dem til den private sektor.

Tak for nu,

Tak til læge Anne Katrine Berner for en god undersøgelse af mig vedr. den sygdoms problematik jeg var nervøs for. Jeg bliver lyttet til - og taget alvorlig.

Jeg har efterhånden prøvet forskellige læger, men dette lægehus er det bedste. Der er mulighed for at møde op i akuttid uden først at sidde i telefonen 30min, og det er det eneste sted hvor jeg har oplevet at lægen (Marianne) rent faktisk lytter til en og ikke taler ned til en.

Kan godt anbefales.

Første gang jeg skal til læge, ringer jeg klokken 8, og kommer igennem til sekretæren ca 5 min over 8, bliver jeg bedt om at komme i akut tiden (8.00-8.30). Jeg skal lige ud af døren og hen til lægen, som tager ca 20 min at komme til. Da jeg ankommer 8.35 bliver jeg overfuset af en læge der mener at De har alt for travlt til at folk kommer for sent. Jeg bliver ikke hilst på og ingen prøver at sige ham imod, og da jeg prøver at forklare hvorfor jeg først kom nu, vender han ryggen til og går, med sin kaffe kop i hånden. Det var en fuldstændig uacceptabel opførsel af en person som skulle forestille at være en professionel. Sekretæren var den eneste som tog sig lidt venligt af mig, men ellers var det en meget ubehagelig oplevelse i et lægehus, et sted hvor man burde kunne føle sig tryg nok til at tage hen, også når ens parader er nede.