Alt var perfekt – tryg, omsorgsfuld og mindeværdig oplevelse
Fra start til slut var kommunikationen med Niels helt upåklagelig. Vi følte os trygge hele vejen igennem, og selv da vi oplevede lidt vanskeligheder og mulig forsinkelse, blev alt håndteret roligt, professionelt og langt bedre, end vi kunne have håbet på.
Båden i Aarhus var smuk og velholdt, og vi blev mødt af Niels samt et sødt og imødekommende crew, der gjorde alt for, at vi kunne få den afsked, vi ønskede. Vi havde tilkøbt kaffe, te og kage på turen tilbage, hvilket var en varm og omsorgsfuld afslutning på dagen.
Det er en forfærdelig situation at skulle sige farvel til en, man har mistet, men takket være deres indsats blev det den smukkeste afsked, vi kunne have ønsket os. Vi er dybt taknemmelige.