Kære Lene Andersen (svaret her under er på den første anmeldelse du havde lagt ud, du har imidlertid siden hen ændret teksten, men vi lader vores mere fyldestgørende svar på din første anmeldelse stå)
Tak fordi du har taget dig tid til at dele din oplevelse. Jeg er selvfølgelig oprigtigt ked af at høre, at du har haft en oplevelse, som har gjort dig utilfreds, og jeg har forståelse for, at det kan være både frustrerende og utrygt, hvis man ikke føler sig ordentligt informeret eller taget hånd om.
Jeg vil dog gerne knytte nogle kommentarer til din anmeldelse, da jeg kan se, at der muligvis er sket en misforståelse omkring, hvem der har stået for dit forløb. Når jeg undersøger vores oplysninger, kan jeg ikke finde dig i Kirurgiformidlingens bookingsystem, og derfor kan jeg ikke umiddelbart se, at dit forløb har været booket gennem os.
Derudover vil jeg gerne præcisere, hvad vi som Kirurgiformidlingen tilbyder vores patienter. Vi har aldrig markedsført eller lovet, at der er dansk personale fysisk til stede i Litauen. Det, vi derimod tilbyder, er, at vores patienter har adgang til vores private telefon 24/7 i den uge, de er afsted. Det betyder, at man altid kan komme i kontakt med os, hvis man har spørgsmål, bliver bekymret eller har brug for hjælp, og vi kan hjælpe med kontakten til klinikken og med at finde en løsning.
Når vores patienter kommer hjem fra Litauen, bliver de kontaktet af os dagen efter hjemkomst, og vi følger dem løbende efter operationen. Vi beder blandt andet om billeder hver uge, så vi kan følge helingen og reagere hurtigt, hvis noget ikke udvikler sig som forventet. Ved komplikationer, hvor der er behov for lægefaglig vurdering, har vi desuden mulighed for at konsultere en dansk læge.
Jeg vil derfor faktisk gerne spørge dig, om der kan være sket en forveksling med en anden dansk formidler. Der findes flere danske formidlere, som samarbejder med klinikker i Litauen, og flere af de forhold, du beskriver i din anmeldelse, stemmer ikke overens med den service og det patientforløb, vi tilbyder gennem Kirurgiformidlingen.
Jeg er selvfølgelig oprigtigt ked af det på dine vegne, hvis du har oplevet et behandlingsforløb, hvor du ikke har følt dig tilstrækkeligt informeret eller taget hånd om. Det er aldrig rart at høre om.
Samtidig håber jeg, at du vil være åben over for muligheden for, at der kan være sket en forveksling. Når man deler sin oplevelse offentligt, er det vigtigt for både dig, os og andre patienter, at oplysningerne er korrekte og afspejler, hvilken formidler der faktisk har stået for det pågældende forløb.
Hvis du mener, at dit forløb rent faktisk har været booket gennem Kirurgiformidlingen, vil jeg meget gerne høre fra dig direkte, så vi kan undersøge sagen nærmere og få afklaret, hvad der er sket.
Du må i den forbindelse gerne kontakte mig på mail kontakt@kirurgiformidlingen.dk eller ringe mig op på 66773000
Dbh Sascha - Patientansvarlig koordinator