Vi havde en meget dårlig oplevelse.
Vi havde en meget dårlig oplevelse.
Vi ventede næsten 1½ time i lufthavnen på vores private transfer om natten, selv om chaufføren ifølge bekræftelsen skulle vente på os. Da bilen endelig kom, var den væsentligt mindre end den 10-personers bil, vi havde bestilt. Vi var seks personer og havde seks store og seks små kufferter, men fik at vide, at der ikke var plads til bagagen. Da vi ringede til deres danske kundeservice, fik vi nærmest skældud for at forvente, at der kunne være plads til 12 kufferter – selv om vi netop havde bestilt en 10-personers bil og der var kun 7 sæder i bilen. Samtidig manglede den babyautostol, vi havde bestilt til vores 2-årige barn.
Efterfølgende sendte jeg dokumentation for, at vi først kørte fra lufthavnen kl. 02.30, men det valgte de helt at ignorere. De fastholdt blot, at de ikke kunne genkende forløbet, kommenterede hverken på den forkerte bil eller den manglende autostol og tilbød ingen løsning – kun at vi kunne annullere returkørslen.
Det gjorde vi. Vi bookede i stedet hos et andet firma, som kom præcis til tiden, sendte en stor bil som bestilt, og prisen var endda lavere.
En meget skuffende oplevelse og en kundeservice, der ikke tager ansvar, når noget går galt. Jeg kan desværre ikke anbefale dem.








