Tillid brudt - fejlbehandling - kan koste min tand
Jeg lider af tandlægeskræk og har været tryg ved at gå hos Stenlille tandplejecenter v/Philip siden 2020. Jeg fik lavet en plastikfyldning i en tand i oktober 2024. Da Philip var syg, var det en kvinde med tørklæde (jeg kender ikke hendes navn, eller kan ikke huske det) der lavede den.
Jeg har haft ondt i tanden det meste af vinteren, efter hun lavede den. Tanden var følsom overfor varme og kulde, så jeg fik isninger i den, havde hovedpine on/off og nogle gange virkede det i og omkring tanden.
Natten til den 11.3.2025 får jeg voldsom tandpine i samme tand.
Jeg får derfor en akuttid hos Philip.
Jeg får taget et røntgen foto af tanden og her får jeg beskeden på, at der er betændelse i tanden og den skal ud.
Jeg får besked på, at jeg skal have en bro som skal sættes på 2 andre tænder. Pris 18.000 kr.
Jeg bliver sendt hjem uden nogen form for forklaring eller om der var andre og evt. billigere muligheder for at redde min tand.
Det går ret hurtigt med at få lavet ny tid til mig hvor indgrebet kan blive foretaget.
Jeg vælger at få en second opinion hos en anden tandlæge, da jeg kan mærke der er noget galt og fordi jeg ikke ønsker at få en bro og at jeg vil gerne redde min tand.
Den nye tandlæge tager igen nyt røntgen foto og her får jeg lov til at kigge med. Fotoet viser, at der er et stort hul under plastfyldningen som der er gået betændelse i og nu er gået ned i mine rødder på tanden.
Jeg får besked om, at dette hul ikke har kunnet nå at komme på så kort tid, altså fra oktober 2024 til nu marts 2025.
Det vil sige, at da jeg fik lavet plastfyldningen i oktober 2024, var der stadig hul under fyldningen.
Det betyder så nu, at jeg står og skal have lavet en rodbehandling af tanden og efterfølgende have en krone på den.
Jeg ved først om 5-6 måneder om tanden kan reddes.
Den nye tandlæge kan ikke rigtig forstå hvorfor min tidligere tandlæge (Philip) ikke ville prøve at redde min tand i første omgang eller fortælle mig om hvilken og billigere muligheder der er.
Denne fejlbehandling kommer til at koste mig mellem 10 - 15.000 kr. for at prøve at redde min tand.
Efter denne behandling er min tillid til Philip ikke eksisterende og jeg er glad for at jeg fik foretaget en second opinion hos en ny tandlæge.
Jeg kører en sag hos patienterstatningen i håb om at jeg kan få dækket lidt eller det hele af de omkostninger som der nu er kommet til pga fejlbehandling i oktober 2024.
Jeg er rigtig ked af at blive behandlet på denne måde og jeg er ked af at, jeg står og skal have lavet en rodbehandling.
8. lokakuuta 2024
Oma-aloitteinen arvostelu