God efterskole med et godt sammenhold. hvor der er plads til alle.
Jeg startede på skolen i 8. klasse i 2008 og gik der i 2 år. Dengang, da jeg startede, var jeg overvægtig samt meget genert nærmest en smule sky. Jeg var blevet mobbet tidligere og havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle sige til andre, idet at jeg var bange for at folk ikke skulle kunne lide mig eller synes jeg var for nørdet. En af de første uger var vi på tur til Sverige for at blive rystet sammen hvilket var en suveræn tur og allerede der begyndte jeg at få følelsen af, at folk snakkede med mig, fordi de synes om den jeg var i stedet for kun at snakke til en, når man skulle have hjælp til lektierne. Man fik følelsen af, at man blev acceptereret uanset, hvordan man så ud, og hvordan ens baggrund var. Rent fagligt blev jeg den første måned ikke rent fagligt udfordret og begyndte også at kede mig i timerne. Normalt på skoler har lærere ikke overskud til at hjælpe de elever, der er fagligt længere fremme men koncentrer dig kun om de, der er fagligt svagere, men sådan er Friskolen i Starreklinte ikke, kort tid efter standpunktprøverne blev jeg flyttet et klassetrin op på prøve. I starten var jeg lidt nervøs for denne ændring men jeg havde selv været med i beslutningen omkring dette, jeg var mest nervøs for hvordan de andre 9. klasser ville tage, at der kom en 14 årig ind i deres klasse. Dette tog alle i klassen fint, og selvom jeg blev spurgt om hjælp til lektierne gjorde jeg det ikke længere af pligt, men jeg gjorde det af lyst, da folk altid var villige til at være sammen med en også udenfor klasselokalet.
Da jeg senere samme år begyndte at udvikle en spiseforstyrrelse, så havde jeg dengang svært ved at forstå, at jeg blev sendt hjem for en uges tid, dengang synes jeg, at det var bund uretfærdigt for jeg havde jo intet gjort galt med vilje. Siden hen har jeg forstået at skolen gjorde dette for min egen skyld, og det at jeg blev sendt hjem gjorde at jeg fik den rette hjælp med medicin og ekstra psykologtimer samt at jeg kunne få fortalt det til mine forældre, som jeg var havde et anspændt forhold til.
Skolen hjalp mig også til at tabe mig ved at gå til Tab og vind, hvilket jeg har gode erfaring med og tabte første år ca. 10 kg. På Tab og Vind oplevede jeg, at man fandt et specielt sammenhold med nogle af de andre, hvor man på den måde støttede hinanden både under træning, men også hvis vægten ikke sagde det ønskede tal. Dog er det vigtigste jeg lærte på Tab og Vind nok, at man skal være glad for den man er, og at man er god nok uanset, hvordan man ser ud.
Uanset hvad andre siger om skolen, så ved jeg nu, at skolen gør det, som de kan for at sætte sig ind i den enkelte elevs problemer. At man til tider kan føle at der bliver gjort forskels behandling er rigtigt, men samtidig skal man også tænke på, at man kender jo ikke alle de andre elever 100 % og lige som jeg havde nogle problemer, som jeg fik hjælp til, så har andre det også. Dette kan være svært i situationen at forstå når man er teenager og hormonerne flyver rundt i kroppen, det var det i hvert fald for mig selv. Men i dag ved jeg, at jeg i hvert fald blev hjulpet på bedst mulig måde, hvis jeg havde brug for at snakke, var der altid både en voksen eller elever til at lytte uanset hvornår det var. Selvom der var dage, hvor man var nede på skolen og man fik sagt en masse dumme ting og havde lyst til at pakke tasken, så var lærere, pædagoger og elever forstående overfor dette. Da vi jo alle har både gode og dårlige dage, og uanset hvor man er, vil det være sådan.
Jeg kan kun varmt anbefale skolen for alle, skolen hjalp i hvert fald mig igennem en svær tid i mit liv, og selvom jeg nogen dage synes, at alt var bund uretfærdigt, så ved jeg, at ingen skole vil kunne have hjulpet mig bedre, eller at have ændret mig til den samme åbne, gladere og mere positivt tænkende person. Her er lærere og pædagoger, der prøver at hjælpe alle på bedst mulig måde, selvom dette betyder, at vi får forskellig behandling, da dette jo skal til, før at man dybest set kan behandle alle ens.
26. helmikuuta 2013
Oma-aloitteinen arvostelu