Den ringeste kundebetjening - jeg nogensinde har oplevet!
Stedet er Sorø Apotek, Storgade 19A, 4180 Sorø.
Dagen er torsdag d. 2. juli 2026.
Forud er gået en bestilling pr. email, som Sorø Apotek har bekræfter d. 1 juli med e-mail kl. 11.57. Den oplyser: “Alle varenumrene er i restordre ukendt levering”.
Men allerede 52 min senere kommer en ny e-mail fra Sorø Apotek med følgende ordlyd:
“Dine varer kan afhentes hos Sorø Apotek, Storgade 19A, 4180 Sorø”.
Dagen efter indfinder jeg mig derfor hos Sorø Apotek for at afhente mine varer! Der er fem receptpligtige produkter på sundhedskortet, hvoraf tre skal købes. Derfor afleveres en seddel med de pågældende produkter.
Den modtager en mandlig ekspedient og beder om mit navn. Det må staves i flere omgange. Det samme gør sig gældende for mit personnummer, der ligeleds må oplyses flere gange.
Bedre bliver det ikke, da ekspedienten oplyser - “at de varer er ikke her. De er i restordre”. Produkterne omtales flere gange.
De gensidige stemmeføringer mellem ekspedienten og undertegnede bliver højere og højere i processen.
Jeg undrer mig over, at den pågældende ikke blot fra starten har bedt om mit sundhedskort. Her står navnet og person-nr. jo!
Men i stedet har ingen af de øvrige tilstedeværende (kunder og andre skrankemedarbejdere) næppe kunnet undgå at lære mit navn, personnummer at kende. Eller hvilken medicin jeg havde bestilt.
Men ikke nok med det. Ekspedienten ville heller ikke forholde sig til, at “de bestilte varer er klar til afhentning” og hentede en anden medarbejder (jeg går ud fra, at det var hans foresatte).
Men det ændrede i princippet intet.
Lad det være den mandlige ekspedient en lære fremadrettet, at bede om sundhedskortet (scannet/ikke scannet) hvis der er behov for at kunden skal stave sit navn og oplyse sit cpr.- nr. og den bestilte receptpligtige medicin.
Jeg sender dagen efter en mail til apoteket om hændelsen. Den mødes med tavshed.
Der er 326 kridt fra min bolig til Sorø Apotek. Men jeg kører gerne fremover 2 x 20 km.
For her ligger Ringsted Apotek.
Det gjorde jeg om lørdagen d. 4. juli og fik her den forventede professionelle ekspertise. Og den ønskede medicin.
Jeg har boet i Sorø siden 1995 og i de 31 år har jeg til d. 2. juli sat stor pris på den høje betjeningsstandard detailhandlen her (generelt) befinder sig på.
Trist, at det derfor lige skulle være her i Sorø qua Sorø Apotek, som leverede den ringeste kundebetjening - jeg nogen sinde har oplevet.
Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD








