Kaos, mangel på empati og kommunikation
Jeg besøgte Lyngby Plastikkirurgiske Klinik i Maj 2025 for at få fjernet to mistænkelige modermærker, henvisning fra min hudlæge. Jeg havde to aftaler, en for hvert modermærke, og efterfølgende yderligere to aftaler for at få fjernet tråde. Det forbliver en gåde for mig, hvorfor man ikke kunne booke de to aftaler i forlængelse af hinanden – måske er det en strategi for at optimere antallet af konsultationer.
Mit forløb på klinikken gav anledning til mange bekymringer. Kommunikationen var under al kritik, og det var næsten umuligt at få klare svar. Kirsten udviste en tydelig mangel på empati og havde en kommunikationsstil, der ikke levede op til forventningerne til en sundhedsfaglig professionel. Det virkede som om, at hendes fokus lå mere på at maksimere antallet af aftaler frem for at sikre en god patientoplevelse.
Ved mit første besøg blev jeg mødt af et meget lille ventelokale, der var fyldt til randen uden mulighed for at åbne et vindue. Der var patienter, der kom ind og ud af samtalerum, operationsstuer og venteværelset. Nogle patienter kom blødende ud i venteværelset, ventende på at få forbinding, mens de klagede over store smerter. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om det var sundhedsmæssigt forsvarligt at have så mange mennesker samlet i sådanne forhold.
Efter 45 minutters ventetid blev det min tur. Jeg blev ført ind i samtalerummet, men stemningen var underlig, og kommunikationen spabe vedblivende afstumpet. I operationsstuen blev jeg lagt på briksen og gjort klar. Døren blev lukket, og jeg lå og ventede i cirka 20 minutter, mens jeg kunne høre, hvordan en blødende patient blev behandlet, og Kirsten afholdt en medarbejdersamtale med en tilsyneladende helt ny sygeplejerske. I de 20 minutter, jeg lå der, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om jeg var med i et skjult kamera, da situationen virkede så surrealistisk.
Efter fjernelse af mine modermærker måtte jeg igen kæmpe for at få svar på prøverne. Da jeg til slut fik svar, kom de fra en ny sekretær, der virkede forvirret og undskyldte, at hun var ny i jobbet. Det virker som om, at der er en høj personaleudskiftning, hvilket jeg i den grad kan forstå, når man ser på det kaos, der prægede klinikken
28. toukokuuta 2025
Oma-aloitteinen arvostelu