To auktionskøb
Vi havde købt to forskellige ophold ved auktion på Odendo.
Vi fik værelse i “gården” dvs blot rundt om bygningen og i gården, mellem de to længer. Værelset var lille og er meget standard. Intet ekstra som fx vandkedel og kaffe &te. Ingen kopper og glas. Lidt slidte gulve, lille bord og to stole, hvoraf den ene havde brækket ryglæn. TV der ikke virkede. Da vi nævnte det med TV den første morgen, troede vi de ville se på det, men trods vi prøvede at sætte stik i igen, virkede det stadig ikke. Da vi igen ved udcheckning nævnte det, sagde værtinden, at de påtænkte at fjerne alle tv!
Da restauranten og dermed opholdssted lukker kl 20, er der kun værelset til ophold. Værtinden sagde, at vi kunne have sat os i drivhuset i gården! Der er 13 værelser og plads til 4 i drivhuset. Det trængte også kraftigt til rengøring inde og ude, før det ville være lækkert at sidde i.
Der er meget lydt på værelserne, så vi kunne høre de andre se TV, men vi kunne så ikke!
Vi nævnte også ved afrejse, at vi var overrasket over, at vi ikke havde fået redt seng og fået rene håndklæder, mellem de to dage. Det gjorde de ikke, når man havde booket et todages ophold (ingen info herom noget sted), men vi havde jo ikke booket et todagsophold, men to enkeltdage i forlængelse af hinanden. Maden var ikke høj standard, men vel ok som kromad.
Stedet ligger godt, men vi kommer nok ikke igen.
10. kesäkuuta 2025
Oma-aloitteinen arvostelu