Danmarks smukkeste køkken
Vi har for ca. 6 mnd. siden købt et nyt køkken hos Søren Garde fra køkkenfirmaet Garde Hvalsøe i København. Vi har hele vejen igennem fået en fantastisk service og kvaliteten er 100% i orden. Desværre havde vi en vandskade umiddelbart efter køkkenet var sat op. Det var noget med at en slange fra opvaskemaskinen var kommet i klemme under monteringen.
Vi lagde mærke til det en søndag eftermiddag og ringede til Søren og regnede først med at høre fra ham mandag morgen, men der gik kun et par timer inden han ringede tilbage. Et par billeder over nettet og Søren bad os anmelde skaden til forsikringen og satte med det sammme produktionen af hele 3 nye sektioner igang.
Om det var Sørens monteringsfolk eller vvs manden der var skyld i skaden finder vi aldrig ud af, men det blev Sørens forsikringsselskab der kom til at betale. Vi skulle betale en selvrisiko på 5000 kr, men en mail om hvorvidt det nu også var rimeligt, betød at vi blev kontaktet med det samme med en kompensation, som vi endnu ikke helt har bestemt.
Det vigtigste for os har været, at selv om det har været rigtig træls for Garde Hvalsøe, især fordi vi bor i Jylland, så har vi ikke på noget tidspunkt oplevet antydning af irritation. Kun en super god og meget professionel service fra et firma, som går op i at produkterne er 100 % i orden og servicen ligeså.
Tak til Garde Hvalsø for vores dejlige køkken.
9. lokakuuta 2012
Oma-aloitteinen arvostelu