Kære Frederik,
Mange tak for din feedback. Jeg er oprigtigt ked af at høre, at du har haft en oplevelse af manglende information i forbindelse med dit køb.
Vi bestræber os altid på at være meget tydelige omkring vores betingelser, og det står både i handelsbetingelserne, det står i vores information omkring graveringer og på produksiderner med vielsesringe.
For at skabe fuld klarhed omkring situationen, vil jeg gerne knytte et par kommentarer til forløbet:
Specialfremstillede varer: Ved personlig gravering og specialfremstilling bortfalder returretten normalt, da varen er unikt tilpasset den enkelte kunde.
Det er generelt både online og i fysiske butikker.
Materialets begrænsninger: Du valgte ringe i titanium, hvilket er et fantastisk materiale, men som desværre har den tekniske begrænsning, at det ikke kan størrelsesreguleres efterfølgende.
Løsningsforslag: Da vi ikke kunne ændre størrelsen, tilbød vi dig et nyt sæt ringe til en reduceret pris. Jeg har fuld forståelse for, at du i mellemtiden havde fundet en løsning andetsteds og derfor ikke ønskede at benytte dig af tilbuddet.
Din oplevelse giver os anledning til intern selvrefleksion. Vi vil nu undersøge, hvordan vi kan gøre denne specifikke information endnu mere synlig – eksempelvis direkte på de enkelte produktsider fremfor i vores generelle handelsbetingelser og infogrupper – så vi undgår lignende misforståelser i fremtiden.
Vi takker for, at du har gjort os opmærksom på problemet, og vi ønsker dig alt det bedste med dine nye ringe.
Med venlig hilsen,
Finn // Houmann.dk
------------------------------
Hej Frederik,
Tak for din opfølgende feedback. Jeg vil gerne prøve at kaste lidt mere lys over, hvordan vores købsflow er bygget op, da vi bestræber os på at give den nødvendige information under hele processen.
Når man bestiller vielsesringe hos os, er der en række nødvendige valg, som kunden bliver guidet igennem: valg af størrelse, valg af skrifttype, eventuelt symbol samt indtastning af graveringstekst.
Vi lægger stor vægt på gennemsigtighed, og derfor fremgår det allerede af vores handelsbetingelser og ordrebekræftelse, at personligt graverede og specialfremstillede varer ikke er omfattet af den almindelige returret. Vi har nu også gjort det ekstra tydeligt direkte på alle titanium-ringe, at de ikke kan ombyttes efter gravering, men at vi naturligvis altid står klar med et godt tilbud på nye ringe, hvis størrelsen mod forventning ikke passer.
Vi har handlet med vielsesringe i 18 år og har hidtil oplevet, at vores måde at informere på har været tilstrækkelig, da vi gør det flere steder i forløbet. Jeg beklager naturligvis, at du ikke har bemærket informationen i dit tilfælde. Vi vurderer løbende vores kommunikation, og vi mener, at vi med de nuværende justeringer har gjort det endnu klarere for fremtidige kunder, hvad der gør sig gældende ved bestilling af graverede ringe.
De bedste hilsner,
Finn // Houmann.dk