Fuld plade til Travel Collective!
Vi var i marts på en rejse arrangeret igennem Travel Collective til Maldiverne. Her havde de arrangeret en chartret båd med besætning, der skulle sejle os rundt i Maldiverne i en uges tid og så slutte af med nogle nætter på et lækkert resort.
Eftersom vi befandt os på båden uden netforbindelse den første uge, var vi uvidende om, hvordan Covid-19 ramte Europa og Danmark.
Et par dage efter vi ankom til vores resort, kom så meldingen om, at alle skulle rejse hjem til DK. I det følgende døgn havde vi løbende og tæt kontakt med Travel Collective, der sørgede for at få os sikkert hjem med nye flybilletter, alt imens luftrummet over Europa hastigt lukkede ned. Jeg kan ikke understrege, hvor meget det betød, eftersom hverken rejseforsikring eller flyselskab var til at komme i kontakt med.
Før afrejse leverede Travel Collective super god service og en utroligt skarp pris. Under rejsen levede alt op til - men oftere over - vores forventninger, og da vi havde brug for hjælp, handlede de hurtigt og kompetent.