Meget dårlig oplevelse
Meget dårlig oplevelse – kan desværre ikke anbefales
Vi har haft en rigtig dårlig oplevelse med Spejl Rene Vinduer og kan på ingen måde anbefale firmaet.
Efter deres vinduespudsning har vi konstateret ridser på mange af vinduerne i vores nye hus. Spejl Rene Vinduer er de eneste, der har pudset vinduerne hos os, og efter vores oplysninger stod de også for vinduespudsningen hos de tidligere ejere.
Vores oplevelse er, at arbejdet blev udført af unge medarbejdere, som ikke virkede til at være tilstrækkeligt oplært, og vi mener desuden, at det anvendte udstyr kan have været medvirkende til skaderne.
Det mest frustrerende har dog været håndteringen efterfølgende. Vi har forsøgt at få sagen løst med Mikkel, men oplever, at firmaet ikke vil påtage sig ansvaret eller dække udgifterne til de beskadigede vinduer. Vi har fået oplyst, at deres forsikring ikke dækker denne type skade, men efter vores opfattelse bør det ikke være kundens problem, hvis en virksomheds forsikring ikke dækker skader, der måtte opstå i forbindelse med arbejdet.
Vi står derfor tilbage med en meget dårlig oplevelse og potentielt betydelige udgifter til vores vinduer. På baggrund af vores forløb vil vi kraftigt fraråde andre at benytte Spejl Rene Vinduer.








