Kære Flemming,
Tak for din feedback – vi er kede af at vi ikke har kunnet leve op til dine forventninger.
Vi forstår skuffelsen, når man glæder sig til vores kærnemælkssoftice, og den ikke er klar som forventet. Vores valg af softice-varianter afhænger meget af vejret, og for at undgå unødvendigt madspild venter vi med flere smagsvarianter, til det mere stabile sommervejr sætter ind.
Lige nu tilbyder vi vores klassiske vaniljesoftice samt vores prisvindende kakao softice, som blev kåret til Danmarks bedste softice i 2024.
Vi kan dog love, at både kærnemælks- og lakridssofticen vil være klar senest til Isens Dag den 14. juni.
Vi opdaterer løbende på Privaten Iscafés Facebook-side, så du kan holde øje der – vi glæder os til at kunne servere alle dine favoritter igen snart!
Tak fordi du tidligere har besøgt os trofast. Vi håber, du vil give os en ny chance.
De bedste hilsner
Aabybro Mejeri & Privaten Iscafé