Hvis du er til smagsløse nuancer af…
Hvis du er til smagsløse nuancer af service og 3-retters menu så er Puls Kitchen og bar helt sikkert noget for dig - hvis ikke, så hold dig langt væk.
Min veninde og jeg havde booket bord på Puls til dining week 2023 med forventninger om en lækker forudbestemt og forudbetalt 3 retters menu hos et nyt og spændende sted, som desværre blev første og sidste gang vi besøgte.
Da vi blev taget imod, spurgte de om vi havde bestil dining week hvilket vi bekræftede og blev henvist til et bord i håb om at maden var klar til tiden. En anden tjener kom med et drikkekort. En tredje tjener kom for at modtage vores bestilling på drikkevarer og spurgte om vi ikke skulle have mad også? Jo vi har bestilt dining week?
Vi får vores drikkevarer og tiden går.. og går...
En servitrice kom og spurgte om vi havde bestilt mad, og igen måtte vi fortælle at vi jo havde booket dining week- altså har de overhovedet styr på deres borde ?
Vi sad og ventede i 40 min før personalet kom til os og fortalte at de beklagede ventetiden, men at de have overbooket sig selv i aften, så de kunne ikke følge med i køkkenet, men at vi ville få vores mad om lidt.
Forrettet, laks, blev serveret samtidig med at nabobordes 2 tallerkener var i tjenerens anden hånd, stablet nærmest oven i hinanden. Der blev nok sparet en lille gåtur til køkkenet..
Laksen blev præsenteret og smagte ok, men var intet særligt.
Yderligere en god halv time efter vores tallerkener var taget af bordet, blev der sat 2 hovedretter foran næsen på os, uden øjenkontakt eller præsentation af maden, ikke engang et velbekomme, før man så forhastede skosåler løbe væk.
Denne hovedret var decideret smagsløs ! Braiseret oksekød i vandlage, overkogte kartofler og over-kogte babymajs der ikke havde set nærheden af en grill som ellers påstået i deres menu.. helt og aldeles krydderi-fri hovedret.
Vidst nok kom tjeneren og spurgte om maden smagte, men da vi sagde at det faktisk ikke var særlig godt, så var hendes reaktion at sige "nå okay" og løbe videre ned til et andet bord. Hvorfor spørge hvis du er ligeglad med kundens svar?
Som et plaster på såret over de lange ventetider, tilbød de en gratis kaffe til desserten. Plus point for det. Men da vi ikke drikker kaffe spurgte vi pænt om vi ikke blot måtte få vores drikkevarer gratis i stedet for. Tjeneren forstod ikke og ville give os 2 nye Sodavand, men vi udpenslede at vi ikke var færdige og ikke ønskede mere at drikke, men at vi blot ikke ville betale for de 2 Sodavand som allerede stod på bordet.
Ca 5 min efter kommer en 4. tjener ned med 2 Sodavand.... vi må pænt afslå og sige at det ikke var aftalen og han gik igen og hældte begge ud i vasken.
Desserten, creme brule, blev serveret før vores hovedret tallerkener blev taget af bordet, det total Kaos på et meget lille bord. Desserten var ganske udmærket og faktisk aftenens højdepunkt, selvom de "friske bær" bestående af 2 indtørrede blåbær ikke var just prangende.
Da vi så rejser os for at gå, kommer en tjener løbende med dankort automaten for at få betaling for drikkevarerne. Den 30 sek lange kunstpause, hvor vi alle 3 kigger på hinanden i stilhed, får hende til at indse at det var disse 2 Sodavand som vi havde aftalt at få på deres regning og hun måtte beklage igen..
Alt i alt var det meget forhastet, kaotisk og stressende at være på resturanten, der var på ingen måde styr på hverken bestillinger, borde eller kommunikationen mellem tjenerne. Og så var maden ganske enkelt kedelig. Bestemt ikke et besøg værd.
16. lokakuuta 2023
Oma-aloitteinen arvostelu