Anmeldelse: North Avenue - fantastisk festband
Anmeldelse:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
North Avenue er et super festband – de får folk på dansegulvet fra første nummer. Repertoiret spænder bredt mellem nye hits og nostalgiske højdepunkter. Hvem havde troet, at vi skulle danse til alt fra Michael Jackson til Grease, Stor Mand og mange andre danske og internationale klassikere?
Det hele leveres med ungdommelig charme, enestående musikalitet, sprudlende rytmer og soloer, og ikke mindst to forsangere med smukke stemmer, stærk samklang og masser af energi. Orkesteret udstråler ren spilleglæde.
Finalen med Angels går for os over i familiehistorien som en af de mest nærværende og rørende afslutninger på en fest.
Lyt til North Avenue på Eventzonen eller YouTube – kan du lide, hvad du hører, kan du glæde dig til endnu mere, når du oplever dem live for fuld udblæsning.
Alt ved opstilling og teknik kører i øvrigt snorlige til mindste detalje.








