Jeg kan desværre ikke anbefale Nordic…
Jeg kan på ingen måde anbefale Nordic Nails.
Både pedicuren og manicuren manglede den grundighed og præcision, man forventer, når man betaler for en professionel behandling i en neglesalon. Allerede under pedicuren blev det tydeligt, at hælene kun blev behandlet meget overfladisk, og arbejdet med neglebåndene blev udført meget hurtigt og uden den omhu, man forventer ved en professionel pedicure.
Problemerne begyndte for alvor under manicuren. Det blev hurtigt tydeligt, at teknikeren ikke havde den nødvendige erfaring. Hun overfilede mine naturlige negle, hvilket slider unødigt på neglepladen og kan gøre neglene svagere. Under arbejdet med neglebåndene filede hun desuden så meget langs siden af en af mine negle, at den begyndte at bløde. Det er efter min mening ikke noget, der bør ske under en professionel manicure. Jeg bad desuden om en spids (pointy) form, men i stedet blev neglene filet skæve og ujævne og slet ikke i den form, jeg havde bedt om.
Da hun selv kunne se, at resultatet ikke blev godt, ringede hun til sin chef, som jeg efterfølgende talte med. Her fik jeg at vide, at de var nødt til at afslutte behandlingen, dels fordi de ikke mente, at de kunne leve op til mine standarder, og dels fordi der nu kom en anden kunde.
Det gjorde mig ærligt talt endnu mere uforstående. Jeg sad trods alt selv som kunde med en halvfærdig behandling. Hvis teknikeren ikke havde den nødvendige erfaring, eller hvis tidsplanen ikke kunne hænge sammen – blandt andet fordi den franske pedicure havde taget længere tid – burde det være blevet kommunikeret fra starten, eller også burde de have ventet med at påbegynde manicuren. Ingen af delene skete.
Jeg er ærligt talt fuldstændig målløs over, at en neglesalon kan erkende, at de ikke kan levere et tilfredsstillende resultat, og samtidig lade en kunde gå derfra med halvfærdige, overfilede negle. Det er helt surrealistisk at blive stoppet midt i en behandling og sendt ud ad døren med ufærdige negle.
For at gøre oplevelsen endnu mere absurd forventede de, at jeg skulle betale for den del af manicuren, der allerede var udført, selvom det var dem, der valgte at afbryde behandlingen. Jeg gjorde det klart, at jeg selvfølgelig betalte for min pedicure, men at betalingen for manicuren måtte ske, når den var færdiggjort i City Syd, sådan som de selv havde foreslået. Det mente jeg var den eneste rimelige løsning.
De tilbød i stedet, at jeg kunne få neglene lavet færdige i deres afdeling i City Syd. Inden jeg kørte derud, spurgte jeg naturligvis, om jeg kunne komme til med det samme, da jeg skulle ud at rejse kort efter. Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at fortsætte hos Nordic Nails, men følte ikke, at jeg havde noget reelt valg, da jeg stod med ufærdige negle (billede vedhæftet). Jeg fik at vide, at det ikke ville være et problem. Da jeg ankom, forventede de alligevel, at jeg skulle vente halvanden time.
Som om det ikke var nok, havde min veninde også en tid i City Syd samme dag. Da hun ankom, fik hun at vide, at der ikke var nogen booking i systemet. Personalet kunne godt huske, at hendes pedicure var blevet bekræftet telefonisk, men fordi hun ikke havde modtaget en bookingbekræftelse, mente de, at det var hendes eget ansvar, og at de derfor ikke kunne hjælpe hende med det samme. Hun fik også besked på, at hun måtte vente halvanden time.
Når man får en tid bekræftet over telefonen, forventer man naturligvis, at bookingen er gældende. Som kunde kan man ikke holdes ansvarlig for, at salonen ikke får sendt en bookingbekræftelse eller har fejl i deres bookingsystem.
Det er ganske enkelt under al kritik. Ud over den manglende service levede salonen efter min oplevelse heller ikke op til den standard for hygiejne og renlighed, man bør kunne forvente. Arbejdsstationerne fremstod ikke ordentligt rene, og steriliserings- og rengøringsprocedurerne gav på ingen måde indtryk af at være på et professionelt niveau.
En helt igennem forfærdelig oplevelse fra start til slut – både teknisk, servicemæssigt og organisatorisk. Jeg kommer aldrig igen og kan på ingen måde anbefale Nordic Nails.
17. heinäkuuta 2026
Oma-aloitteinen arvostelu