Uprofessionelt og uærligt – hold jer langt væk
I juli 2025 købte jeg en Mercedes EQB, importeret fra Tyskland gennem Importspecialisten. Forløbet startede udmærket og lignede det, andre også beskriver: Jeg henvender mig på en bil, som viser sig at være solgt, men bliver hurtigt kontaktet af Peter fra firmaet, som lover at kunne skaffe en tilsvarende model. Efter et par måneder lykkes det, og bilen bliver leveret til min adresse som aftalt.
Dagen før leveringen får jeg skriftlig bekræftelse fra sælger på, at bilen er i “perfekt stand”. Ved modtagelsen viser det sig dog, at dette langt fra er tilfældet. Jeg opdager to alvorlige mangler:
1. En stor ridse hen over fordøren.
2. Manglende adaptiv fartpilot, selvom det skriftligt var bekræftet, at denne funktion var inkluderet og forudbetalt for hele bilens levetid.
Jeg henvender mig først til sælger om ridsen, som han på skrift lover at dække reparationen af – men derefter hører jeg intet, trods gentagne henvendelser. Da jeg efterfølgende påpeger den manglende adaptive fartpilot, vælger han helt at ignorere det.
Nu, to måneder senere, er han som andre også skriver sunket fra jorden. Ingen svar på opkald, ingen svar på beskeder. Det er både uprofessionelt, usympatisk og helt uacceptabelt. At ignorere skriftligt dokumenterede aftaler efterlader ikke blot et useriøst indtryk af firmaet – men fremstår direkte naivt ift. et eventuelt retsligt efterspil.
Indtil problemet er løst, og der bliver udvist ansvar og vilje til at rette op, må jeg på det kraftigste fraråde at handle med Importspecialisten. Jeg kan desværre se, at mange andre har haft lignende problemer med Importspecialisten, og jeg håber, at min anmeldelse kan advare endnu flere mod at havne i samme situation.
17. syyskuuta 2025
Oma-aloitteinen arvostelu