Kære Anja
Tak for din anmeldelse. Vi er kede af, at dit samlede indtryk af Glow by Torp er endt sådan.
Vi kan dog ikke genkende billedet af generelle problemer med vores bookinger. I den konkrete situation kontaktede du os dagen før din behandling, da du akut var blevet kaldt på arbejde og ønskede at flytte din tid. Da ændringen skete mindre end 24 timer før den reserverede tid, fastholdt vi vores gebyr på 50 %.
Vores påmindelses-SMS er en ekstra service, og den enkelte kunde er fortsat selv ansvarlig for den tid, der er booket. Vi tog samtidig din kommentar omkring formuleringen af vores betingelser til os og har efterfølgende præciseret dem.
Vi beklager, at du ikke har været tilfreds med alle dine behandlinger. Da du gjorde os opmærksomme på det, fulgte vi op og rettede op på det, og vi er glade for, at du efterfølgende havde en god oplevelse hos Celine.
Vi har haft en længere dialog om forløbet og har ikke yderligere at tilføje til sagen. Vi ønsker dig alt det bedste fremover.
Tanja
Glow by Torp