Jeg sidder tilbage med oplevelsen af
Jeg sidder tilbage med oplevelsen af, at Dansk Rehabilitering ikke var tilstrækkeligt fagligt rustet til at håndtere en borger med svær PTSD, hvor kontakten til handlekommunen er en væsentlig del af traumebelastningen.
Jeg oplevede, at fokus blev lagt på, at jeg skulle samarbejde med kommunen, frem for at undersøge alternative løsninger. Efter min opfattelse kunne Dansk Rehabilitering og kommunen have samarbejdet om at finde en anden aktør eller anden støtteform, som kunne varetage de nødvendige hjælpeforanstaltninger uden direkte involvering af de kommunale medarbejdere, der udløser mine PTSD-reaktioner.
I stedet endte forløbet med, at jeg blev udskrevet fra § 110-tilbuddet, selv om jeg fortsat var funktionelt hjemløs og uden en etableret løsning, der gjorde det muligt for mig at opholde mig i mit eget hjem.
I afgørelsen beskrives det blandt andet, at jeg ikke ønskede kontakt med kommunen og ikke kunne samarbejde med kommunale medarbejdere. For mig er dette ikke et spørgsmål om manglende vilje, men om en dokumenteret PTSD, som udløses af netop denne kontakt.
Jeg oplever derfor, at mine symptomer blev behandlet som en hindring for opholdet frem for som en del af årsagen til, at jeg havde behov for støtte.
Forløbet efterlader mig med alvorlig tvivl om tilbuddets evne til at håndtere komplekse PTSD-forløb, hvor selve myndighedskontakten er en del af problemstillingen. Jeg savnede kreativ tænkning, alternative løsningsforslag og en reel indsats for at skabe en bro mellem mine behov og kommunens krav, før beslutningen om udskrivning blev truffet.
28. toukokuuta 2026
Oma-aloitteinen arvostelu