En meget skuffende førstehåndsindtryk
En meget skuffende førstehåndsindtryk. Havde skrevet i bookingen at vi gerne ville sidde ved et vindue et roligt sted. Vi får tildelt et vakkelvornt bord midt i lokalet. Vi spørger dem om vi kan få lov at sidde ved vinduet (der var tomme pladser) som vi havde skrevet i bookingen. Den unge pige siger “ja, øh, jeg skal lige spørge” og vender tilbage og siger det ikke kan lade sig gøre.
Vi undre os, da vi har booket i god tid og skrevet det som et ønske i kommentarboksen.
Vi spørger en anden medarbejder om det ikke er muligt at rykke hen ved et af de ledige borde ved vinduet. Hun kigger i bookingen og siger “jo selvfølge”.
Maden vi får er virkelig lækker.
Akustikken er elendig og man mærker på de unge mennesker, som arbejder der, at de virker usikre, har intet overblik, drøner forvirret rundt, går fra den ene kunde til den anden og glemmer bestillinger. Ingen virker til at have et overblik.
Vi bestiller efter vores frokost 2 kager. Vi bliver spurgt om vi vil betale med det samme og det gør vi.
Vi sidder længe og venter på de 2 kager vi bestilte og kan se der ligesom er forvirring og får en fornemmelse af at de har glemt os, da den ene som servere maden, kigger længe på en kvittering - som vi tror er vores. Fordi hun kigger undrende og vælger at gå over og lave noget andet. Det viser sig så, da vi går op og spørger, at de havde glemt vores kager, fordi vi havde betalt.
Det eneste vi vil fremhæve er den gode mad, dog lidt til den dyre ende, ift. hvor lille maden man får til froskost er - vi fik 2 x hønsesalat.






