God udsigt fra værelset er det bedste man kan sige om Arnbjergpavillonen
Arnbjergpavillonen skulle være et af Vardes bedste hoteller. Dette tvivler vi på efter et ophold på hotellet!
På ankomstdagen fik vi på sms tilsendt en kode, som skulle bruges for at åbne døren til vort værelse. Umuligt at komme ind, var nødt til at hente en medarbejder, der hjalp os ind. På værelset havde vi en fin udsigt over parken. Dette var dog det eneste fine ved værelset!! Et lille værelse, hvor der kun var plads til en enkelt hylde ved sengen, der stod under et “ skråt” loft, hvor der ikke var mulighed for en hylde. Der var heller ikke mulighed for at slukke sengelamperne enkeltvis, kun en afbryder ved den ene side, og da jeg læser i sengen, hvilket min mand ikke gør, var han nødt til at skrue pæren ud i lampen ved hans side! Loftslys fandtes heller ikke.
På badeværelset var der overhovedet ingen plads til toiletsager, ingen hylder, ikke engang under spejlet, så vore toilettasker måtte stå på gulvet, der forøvrigt blev oversprøjtet , da vi tog brusebad.
På TV i vort værelse stod der “ morgenmad 8-10, men allerede kl 9, da vi kom i restauranten, var der mere eller mindre “ udsolgt” af det meste, så det var en trist omgang morgenmad. Kl 9.30 blev alt ryddet ud. Tja!
Vor 4 retters middagsmenu var dejlig og serveret af en dygtig tjener, så en smule godt er der trods alt at fortælle.
Jeg er meget tit på hotel både i Danmark og i udlandet og må desværre sige, at Arnbjergpavillonen i Varde er noget af ringeste, jeg længe har oplevet. Sidst jeg oplevede noget lignende var i Hamburg, hvor jeg fik en “ Gutschein” , som jeg kunne bruge på et andet hotel, og det var selvfølgelig dejligt, men det bedste vil jo altid være, at man føler sig godt tilpas på det hotel, som man først har valgt. Min mand og jeg følte os desværre langt fra godt tilpas på Arnbjergpavillonen, kommer aldrig igen og vil naturligvis også anbefale andre at blive væk fra dette hotel.








